Det er vigtigt, at man får adskilt kørende og gående trafik på såvel faste arbejdssteder som på byggepladser.
På de faste arbejdssteder vil det typisk være på lagre og i større produktionslokaler, at der vil forekomme kørende trafik med trucks og lignende. Samtidig vil der være gående trafik, når medarbejderne bevæger sig rundt på arbejdspladsen.
Ofte giver det også udfordringer og farlige situationer, når folk – der ikke er vant til at færdes på arbejdspladsen – skal færdes i de områder, hvor der er kørende trafik.
Ligeså på byggepladser, hvor der er kørende trafik i forbindelse med aflæsning af materialer, kørsel med maskiner, som anvendes på byggepladsen, etc.
Samtidig færdes en del af medarbejderne rundt på pladsen, og ved et øjebliks uopmærksomhed eller manglende overblik kan der hurtigt opstå en farlig situation.
Derfor er det vigtigt at få adskilt kørende og gående færdsel.